Den stolte blomst

Blomstringen sker fra en lang blomsterstængel, der skyder frem når blomstringen nærmer sig. Gladiolus blomstrer i juli og september, men blomstringen kan strækkes ind i oktober.

Hvis man kan tale om en almindelig farve, vil den være rød og orange. Blomsternes form varierer i samme grad, som farverne gør det.

En typisk gladiolusblomst har krumme, store brede blade, eller mindre og smalle blade. Blomsterne sidder i aks samlet til en side.

Planten bliver som “standard” 80 til 100 cm. De storblomstrede hybrider bliver som regel større end ellers, op imod 120- 140 cm, imens de mindre hybrider som  Nanus  og
Primulus kun strækker sig så højt som 60 cm. Gladiolus’ stærke farver og lange blomsteraks er særligt populær som snitblomster.

Plantning

Gladiolus plantes på en varm og solrig plads, og godt beskyttet.for vinden.
Jorden skal være næringsrig og porøs. De stærke farver gør sig særligt godt i ensfarvede klynger.
Når du planter, kan du plante dem med op til 18 planter pr m2.
Du kan plante fra maj, og planter du af flere omgange, med nogle ugers mellemrum, vil der blive ved at være sprudlende blomster helt hen i oktober.
Plant dine gladiolus knolde 10-15 cm nede i jorden. De større knolde lidt dybere. Hvis du ønsker en tidligere blomstring, kan du starte med forspiring af knoldene i potter fra april.

Pleje og formering

Gladiolus eksplosive blomstring er ikke uden omkostning. Planten har det med at vælte, så en lav opbinding vil ofte være nødvendig.
Knoldene kan og bør deles, da de største knolde vil give færre eller ingen blomster.
Delingen kan passende ske inden knoldene plantes i foråret, men kan også gøres ved opgravning i efteråret. Det er dog væsentligt lettere at opbevare én stor knold end mange små.
Gladiolus kan også frøformeres. Hvis du har flere former og farver, så er det ikke til at vide, hvordan den ny blomst vil se ud, da planten er ivrig efter at skabe nye hybrider.

Vinterforanstaltninger

Gladiolus er ikke vinterhårdfør og skal tages op når den første frost melder sig. Knoldene graves op og opbevares tørt og køligt i kasser med noget strøelse, fx spagnum. Se til dem løbende, og sorter dårlige knolde fra, da de eller smitter hinanden.